Antal konkurrencer i boksning pr OL

1896 - 2028

OL
96
00
04
08
12
20
24
28
32
36
48
52
56
60
64
68
72
76
80
84
88
92
96
00
04
08
12
16
20
24
28

H

 

 

7

5

 

8

8

8

8

8

8

10

10

10

10

11

11

11

11 

12

12

12

12

12

11

11

10

10

8

7

7

D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3

3

5

6

7

=
-
7
5
-
8
8
8
8
8
8
10
10
10
10
11
11
11
11
12
12
12
12
12
11
11
13
13
13
13
14

 

Konkurrencer på OL-programmet 2028

bok Damerne får en ekstra vægtklasse i forhold til 2024.

Da World Boxing nu er den olympiske boksnings idrætsforbund, bliver der ændret en del i vægtklasserne.

 

Herrer

55 kg

2028 -

  

60 kg

2028 -

 

65 kg

2028 -

 

70 kg

2028 -

 

80 kg

2024 -

 

90 kg

2028 -

 

+90 kg

2028 -

 


Damer

51 kg

2012 - 2021, 2028 -

 

54 kg

2024 -

 

57 kg

2021 -

 

60 kg

2012 -

 

65 kg

2028 -

 

70 kg

2028 -

 

75 kg

2012 -



Lidt om olympisk boksning

Den olympiske boksning var frem til 2019 organiseret i International Boxing Association (IBA). Stiftet 29. - 30. november 1946 i London som Association Internationale de Boxe Amateur (AIBA). Navneændringen til skete i 2007, men forkortelsen AIBA blev først ændret til IBA i december 2021.

AIBA afløste det tidligere forbund FIBA (Fédération Internatonale de Boxe Amateur), der blev dannet i forbindelse med OL i 1920.

I juni 2019 blev AIBA suspenderet af IOC. IOC stod via Boxing Task Force (BTF) for afviklingen af bokseturneringen ved OL 2020 - samt den tilhørende OL-kvalifikationen.

I juni 2022 blev IBA igen suspenderet af IOC. Den 22. juni 2023 blev IBA ekskluderet af IOC.

€  IOC har i februar 2025 givet en foreløbig anerkendelse til World Boxing som boksningens repræsentant ved OL.

Danmarks Bokse-Union har forladt IBA til fordel for World Boxing.


Navnet boksning stammer fra den firkantede ring (på engelsk: box) hvori kampene foregår. I 1867 blev ”Queensbury”-reglerne vedtaget i England, herunder krav om handsker og opdeling af kampene i runder. Samtidig blev brydegreb forbudt. Dette betegnes normalt som den moderne boksnings fødsel.

Boksning for amatører og professionelle har gennem årene altid været skarpt adskilt - og med forskellige regler.

Boksning blev den olympiske idræt, der senest åbnede op for professionelle ved OL.

I 2010 åbnede AIBA op for en halvprofessionel turnering (World Series of Boxing), så olympiske boksere kunne deltage i professionelle konkurrencer - turneringen lukkede efter 2018.

I 2013 startede AIBA Pro Boxing. Turneringen var en mulighed for professionelle boksere at kvalificere sig til OL.


Boksning var også med på programmet ved antikkens olympiske lege - dog i en noget mere brutal variant.

Boksning havde debut på det olympiske program i 1904.

Først fra legene i 2012 kom kvinderne med.

Bokseturneringen afvikles med ”knald eller fald” kampe. Kun vinderen går videre til næste runde.

Der uddeles to bronzemedaljer i hver vægtklasse - til taberne af semifinalerne.


1904: Turneringen var åben for alle amatørboksere, men kun boksere fra USA deltog - og i et begrænset omfang på kun 18 boksere. Der blev kæmpet i syv vægtklasser - og en bokser kunne starte i flere vægtklasser.

1908: Et begrænset antal boksere fra fire nationer deltog i fem vægtklasser. Konkurrencerne foregik på en enkelt dag (27. oktober). 

1912: Boksning var ikke på det olympiske program, da de svenske arrangører ikke ønskede at have boksning med.

1920: Begrænsning på maksimalt to boksere pr nation i hver vægtklasse.

1928: Hvert land kunne nu højst repræsenteres af en bokser i hver vægtklasse.

1932: Kampdommeren var, som noget nyt, at finde i ringen.

1952: De to tabende semifinalister skulle ikke længere mødes i en kamp om tredjepladsen. Kun guld- og sølvmedaljer blev uddelt. Bronzemedaljerne blev dog siden hen overrakt tyve år efter i 1972.

1956: Der blev nu også uddelt bronzemedaljer til begge de tabende semifinalister.

1960: For første gang var deltagerantallet så stort, at der skulle bokses 1/32-finaler.

1984: Boksehjelm blev påbudt.

1988: Maksimumalder på 37 år indførtes. Finalekampene blev for første gang afviklet over to konkurrencedage.

1992: Elektronisk pointboksning blev indført. Deltagerbegrænsning blev indført - slut med 1/32-finaler. Maksimumsalderen ændret til 32 år.

1996: Maksimumsalderen hævet til 34 år.

2012: Debut for kvindeboksning med tre vægtklasser. For første gang blev der anvendt seedning i lodtrækningen.

2016: Professionelle boksere kunne nu kvalificere sig til OL.

2016: Pointtildelingen blev ændret til 10-pointsystemet, som anvendes i professionel boksning. I herrernes konkurrencer ophørte brug af boksehjelm.

2020: To nye dameklasser på bekostning af to herreklasser.

2024: Endnu en herreklasse udgik til fordel for en dameklasse. Fordelingen af vægtklasser blev nu: 7-6.

2024: Der blev nu udelukkende anvendt kilogram-betegnelser (f.eks 51 kg) - og ikke længere den klassiske betegnelse (f.eks fluevægt).

2028: Selvom boksning nu ikke længere er blandt de faste idrætter på OL-programmet, er de dog også med i Los Angeles. Nu med 14 konkurrencer - fordelt med syv til hvert køn.

 

Dominerende nationer i OL

Alle OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

1904 - 2024

USA

CUB

URS

GBR

ITA

POL

RUS

KAZ


Seneste 5 OL:

 

1.
= 2.
= 2.
= 4.
= 4.
= 6.
= 6.
8.

2008 - 2024

CUB

CHN

KAZ

GBR

RUS

FRA

UZB

TUR


Seneste OL:

 

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

2024

UZB

CHN

FRA

TUR

KAZ

TPE

ESP

CUB


Ranglisterne er baseret på placeringer i top-8.

 

siden er lavet af Morten Jensen, februar 2011 - senest opdateret 11. april 2025